|
|
I Afrika er ca 40.000.000 mennesker ved at dø af AIDS. Den slags petitesser har Gud desværre ikke tid til at tage sig af. Det er langt vigtigere for Ham, at folk ikke spiser "urene" planter og dyr.
Hvilke dyr må man spise som Kristen? Det er sandelig ikke let:
Først siger Gud (Elohim), at dyr og mennesker skal spise planter, så siger Herren (Jahve), at der er forskel på de "rene" og "urene" dyr, så siger Gud (Elohim), vi må spise alle dyr, så siger Moses, at det må vi alligevel ikke, så siger Jesus, at det må vi godt, men så siger Peter, at det har Jesus aldrig sagt, hvorefter Paulus siger, at det har Jesus alligevel sagt, hvorefter Allah fortæller, at det hele bare var for sjov.
Forvirret? Lad os gennemgå Bibelen:
|
I den første Skabelsesberetning siger Gud (Elohim), at dyr og mennesker skal spise planter:
1 Mosebog 1,29 Gud sagde: "Nu giver jeg jer alle planter, der sætter frø, på hele jorden og alle træer, der bærer frugt med kerne. Dem skal I have til føde.
1 Mosebog 1,30 Til alle de vilde dyr og til alle himlens fugle, ja, til alt levende, der rører sig på jorden, giver jeg alle grønne planter som føde." Og det skete.
Sådan var det i de gode, gamle dage: Ingen spiste kød — alle dyr levede af grønne planter: ørne, kobraslanger, tyrannosaurusser, bændelorm, vampyrflagermus osv. Det står selv i Bibelen.
Inden syndfloden fortæller Herren (Jahve), at Noa skal have flere af de rene dyr med, end af de urene dyr. Det ser ikke ud til at undre Noa, at nogle dyrearter er urene, selvom historien foregår mange hundrede år, før Moses har nedskrevet sine mærkelige regler om rene og urene dyr (dem vender vi tilbage til).
1 Mosebog 7,1 Herren sagde til Noa: »Gå ind i arken med hele din familie, for dig har jeg fundet retfærdig i denne slægt.
1 Mosebog 7,2 Af alle de rene dyr skal du tage syv par, han og hun, og af dem, der ikke er rene, skal du tage ét par, han og hun.
1 Mosebog 7,3 Også af himlens fugle skal du tage syv par, han og hun, for at de kan have efterkommere på jorden.
|
Efter syndfloden giver Gud tilladelse til, at man spiser alle slags dyr - nu er der pludselig ikke noget, der hedder rent og urent:
1 Mosebog 9,2 Hos alle de vilde dyr, hos alle himlens fugle, hos alle krybdyr på jorden og hos alle havets fisk skal der være frygt og rædsel for jer; de er givet i jeres magt.
1 Mosebog 9,3 Alt, hvad der rører sig og lever, skal I have til føde. Jeg giver jer det alt sammen, ligesom jeg gav jer de grønne planter.
Derefter oprettede Gud sin evige pagt ved at sætte sin regnbue i skyerne.
Her er altså endnu et eksempel på, at Herren og Gud modsiger hinanden. Se siderne om den brændende busk og Noas ark for en forklaring.
Det er i Moseloven, vi finder de komplicerede regler. Det var dem, Herren henviste til, da han bad Noa fylde arken op med rene og urene dyr. Eventyret om Noa foregår ganske vist før Moses fik skrevet sine regler ned, men Gud er jo alvidende og vidste, hvad der ville stå i Moseloven mange århundreder senere.
|
3 Mosebog 11,1 Herren talte til Moses og Aron og sagde til dem:
3 Mosebog 11,2 Sig til israelitterne: Af alle dyr på jorden må I spise følgende:
3 Mosebog 11,3 Alle, som har spaltede hove og kløft i hovene, og som tygger drøv, må I spise.
Med "spaltede hove" mener Gud klovdyr. Det er altså i orden med får, geder og køer.
3 Mosebog 11,4 Men af dem, som kun tygger drøv, eller som kun har spaltede hove, må I ikke spise følgende: kamelen, for den tygger ganske vist drøv, men har ikke spaltede hove; den skal I regne for uren;
Jeg ved ikke, hvilken vinkel forfatteren plejer at se kameler fra, men kameler er altså klovdyr.
Se nærbillede af forklov og bagklov.
Nogle prøver at bortforklare det med, at kameler har et elastisk væv på fodsålen for ikke at synke ned i sandet,
men det ændrer ikke ved, at kameler er klovdyr.
Hvorfor skulle kameler i øvrigt blive urene, bare fordi de har et elastisk væv på fodsålen for ikke at synke ned i sandet?
|
3 Mosebog 11,5 klippegrævlingen, for den tygger ganske vist drøv, men har ikke spaltede hove; den skal I regne for uren;
Klippegrævlinger tygger drøv??!!
I betragtning af at Gud har skabt dyrene, kender han bemærkelsesværdigt lidt til deres anatomi.
3 Mosebog 11,6 haren, for den tygger ganske vist drøv, men har ikke spaltede hove; den skal I regne for uren;
Harer tygger lige så lidt drøv, som klippegrævlinger gør det.
Nogle prøver at bortforklare det med, at harer spiser deres afføring, men hvis det er det, Gud mener, hvorfor skriver han det så ikke?
3 Mosebog 11,7 svinet, for det har ganske vist spaltede hove og kløft i hovene, men tygger ikke drøv; det skal I regne for urent.
3 Mosebog 11,8 I må ikke spise deres kød og ikke røre ved ådslet.
Bingo! Svin er klovdyr og tygger ikke drøv.
3 Mosebog 11,9 Af alt det, som lever i vandet, må I spise følgende: Alt i have og floder, der har finner og skæl, må I spise.
3 Mosebog 11,10 Af alt, som vrimler i vandet, af alle levende væsener i vandet, skal I regne alt i have og floder, der ikke har finner og skæl, for afskyelige.
3 Mosebog 11,11 De skal være afskyelige for jer, I må ikke spise deres kød, og I skal betragte deres ådsler som afskyelige.
3 Mosebog 11,12 Alt i vandet, der ikke har finner og skæl, skal I regne for afskyeligt.
|
Finner og skæl. Det vil sige, at muslinger, østers, blæksprutter, hummere, krabber,
rejer, rokker, frøer, ål, hajer, pighvarrer,
havkatte, sværdfisk, støre, sæler, søkøer, havskildpadder, alligatorer, krokodiller,
hvaler og delfiner er udelukkede.
Det kan også undre, hvad Moses ved om havets frugter, eftersom han tilbragte sine sidste 40 år i ørkenen!
3 Mosebog 11,13 Følgende fugle skal I betragte som afskyelige; de må ikke spises, de er afskyelige: ørnen, munkegribben og lammegribben,
3 Mosebog 11,14 glenten, de forskellige falkearter
3 Mosebog 11,15 og alle de forskellige ravnearter,
3 Mosebog 11,16 strudsen, natuglen, mågen og de forskellige høgearter,
3 Mosebog 11,17 hornuglen, fiskepelikanen, skovhornuglen,
3 Mosebog 11,18 sløruglen, pelikanen, ådselgribben,
3 Mosebog 11,19 storken, de forskellige hejrearter, hærfuglen og flagermusen.
Nu er flagermusen en fugl! Det er jo det rene pip.
Nogle kristne forsøger at bortforklare det med, at fugl ikke betyder fugl, men "flyvende dyr". Men
hvad laver strudsen så på listen over "flyvende dyr"?
3 Mosebog 11,20 Alt kryb, som har vinger og går på fire ben, skal I regne for afskyeligt.
3 Mosebog 11,21 Af det kryb, som har vinger og går på fire ben, må I dog spise følgende: De, som har springben over fødderne, så de kan springe hen over jorden,
3 Mosebog 11,22 af dem må I spise følgende: de forskellige arter vandregræshopper, sol'am-græshopper, hargol-græshopper og hagab-græshopper.
3 Mosebog 11,23 Alt andet kryb, som har vinger og går på fire ben, skal I regne for afskyeligt.
|
Græshopper har som alle andre insekter seks (6) ben. Det burde Gud da have set - både da han skabte dem,
og da han sendte dem over Egypten.
Nogle kristne forsøger at bortforklare det med, at græshopper har 2 springben og 4 gå-ben, men som det fremgår af sammenhængen,
mener Bibelen, at alle insekter har 4 ben —
også dem, der ikke har springben og ikke er græshopper.
Afsnittet fortsætter med endeløse rækker af forbud: Firben, mus, insekter, slanger og døde dyr. Forbudene gentages i 5. Mosebog kapitel 14, hvor det stort set er de samme dyr, der erklæres urene, men hér er der en særlig bemærkning om selvdøde dyr:
5 Mosebog 14,21 I må ikke spise noget selvdødt dyr. Du kan give det til den fremmede i dine byer og lade ham spise det; eller du kan sælge det til udlændingen. For du er et folk, der er helliget Herren din Gud. Du må ikke koge et kid i dets mors mælk.
Det er i orden at sælge selvdøde dyr til udlændinge, men man må endelig ikke spise det selv, fordi man »er et folk, der er helliget Herren«.
Desuden er der dødsstraf(!) for at spise blod (farvel, blodpølse) og fedt (farvel, McDonald's):
3 Mosebog 17,13 Hvem som helst af israelitterne og af de fremmede, der bor som gæst blandt dem, som fanger noget vildt eller en fugl, der må spises, skal lade blodet løbe fra og dække det til med jord.
3 Mosebog 17,14 For blodet er livet i alt kød; det er dets liv. Og jeg siger til israelitterne: I må ikke spise blodet fra noget som helst kød, for blodet er livet i alt kød. Enhver, der spiser det, skal udryddes.
3 Mosebog 7,23 Sig til israelitterne: I må ikke spise noget som helst fedt fra okser, får eller geder.
3 Mosebog 7,24 Fedt fra selvdøde eller sønderrevne dyr må I gøre brug af til hvad som helst, men I må under ingen omstændigheder spise det.
3 Mosebog 7,25 Enhver, der spiser fedt fra dyr, hvoraf man bringer offer til Herren, det menneske skal udryddes fra sit folk.
|
Hvis man tror, at disse bud er "forældede", må man tro om igen. Det kan man se i de apokryfe bøger, der er nyere end det Gamle Testamente. I 2. Makkabæerbog er der en makaber historie, om hvordan 7 brødre og deres mor lader sig torturere ihjel på det grusomste - i stedet for at spise "det forbudte svinekød".
Her i landet er "vi" lutheranere (det står selv i Grundloven), og som Luther sagde om apokryferne: "De er gode og nyttige at læse". Der er ligegyldigt, om den makabre historie om de syv brødre er sand eller ej. Historien fortæller os, hvordan folk tænkte den gang, den blev skrevet. Forfatteren af historien er tydeligvis ikke en ynder af svinekød.
2 Makkab. 7,1 Også syv brødre blev sammen med deres mor pågrebet, og kongen ville tvinge dem til at spise af det forbudte svinekød, idet de blev mishandlet med pisk og svøbe.
2 Makkab. 7,2 En af dem talte for dem alle og sagde: »Hvad vil du forhøre os om og have at vide af os? Du ved, at vi hellere vil dø end overtræde de fædrene love.«
2 Makkab. 7,3 Kongen blev rasende og beordrede bradepander og kogekar sat over ilden.
2 Makkab. 7,4 De blev hurtigt rødglødende. Han gav så ordre til at skære tungen ud på ham, der havde talt for dem alle, skalpere ham på skytisk vis og hugge lemmerne af, mens de andre brødre og moderen så til.
2 Makkab. 7,5 Da han således var blevet fuldstændig lemlæstet, men endnu var i live, befalede kongen at anbringe ham over ilden og stege ham. Mens stanken fra bradepanden bredte sig omkring, opmuntrede brødrene sammen med moderen hinanden til at gå døden tappert i møde og sagde:
Der er en næsten lige så makaber historie om svinekød og tortur i det forrige kapitel. Læs evt. mere om Antiokus IV og Daniels profeti.
|
I den nyeste Bibeloversættelse står der rent ud i Markusevangeliet:
Markus 7,14 Og han kaldte atter skaren til sig og sagde: »Hør mig, alle sammen, og forstå:
Markus 7,15 Der er intet, som kommer ind i et menneske udefra, der kan gøre det urent, men det er det, som kommer ud af et menneske, der gør et menneske urent.
[.. .. ..] [. . .]
Markus 7,18 Og han sagde til dem: »Så er da også I uforstandige? Fatter I ikke, at alt det, som kommer ind i et menneske udefra, ikke kan gøre det urent?
Markus 7,19 For det kommer ikke ind i hjertet, men ned i maven, og det kommer ud igen.« Dermed erklærede han al slags mad for ren.
Det er netop en af de ting, der gør det svært at tro på Jesus som en historisk person. Én ting er, at han erklærer »al slags mad for ren«, men han virker forundret over, at nogen overhovedet kunne få den tanke, at mad skulle være uren. Han kalder sine disciple »uforstandige« og spørger »fatter I ikke?«. Det lader ikke til, at forfatteren af Markusevangeliet har læst historien i 2. Makkabæerbog.
Det var et langt større problem for apostlene efter Jesus' død. De skulle jo rundt og missionere og havde store kvaler — både med omskærelse og uren mad. Peter måtte have en vision (billedet til højre), før han fik nye spisevaner:
|
Apost. G. 10,11 og han så himlen åben og noget komme ned, som lignede en stor dug, der ved de fire hjørner blev sænket ned på jorden.
Apost. G. 10,12 I den var der alle slags af jordens firbenede dyr og krybdyr og af himlens fugle.
Apost. G. 10,13 Og en røst lød til ham: »Rejs dig, Peter, slagt og spis!«
Apost. G. 10,14 Men Peter svarede: »Ikke tale om, Herre, for jeg har aldrig spist noget som helst vanhelligt og urent.«
Apost. G. 10,15 Så lød røsten igen til ham, for anden gang: »Hvad Gud har erklæret for rent, må du ikke kalde vanhelligt.«
Peters vision handlede ikke kun om uren mad - men det følger med som side-budskab. Her har vi endnu et eksempel på en modsigelse: Hvis Jesus havde "erklæret al slags mad for ren", som der står i forrige citat, og hvis Jesus har ophævet Moseloven, som de kristne tror, hvorfor siger Peter så, at han aldrig har spist noget "vanhelligt"?
Paulus derimod tog det helt køligt:
Romerne 14,2 Den enes tro tillader ham at spise hvad som helst, den svage spiser kun grønsager.
Romerne 14,3 Den, der spiser, må ikke foragte den, der ikke spiser, og den, der ikke spiser, må ikke dømme den, der spiser; Gud har jo taget imod ham.
Kolos. 2,14 Han slettede vort gældsbevis med alle dets bestemmelser imod os; han fjernede det ved at nagle det til korset;
[.. .. ..][. . .]
Kolos. 2,16 Lad derfor ikke nogen dømme jer på grund af mad eller drikke, eller på grund af fester eller nymåne eller sabbatter.
Så ifølge Paulus kan vi spise, som vi vil, fordi Jesus har "naglet vores gældsbevis på korset". Det vil sige, at Jesus døde på korset, så vi danskere kan spise rejemadder, frikadeller og champignons! Her ser vi endnu en gang, at kristendommen, som vi kender den i dag, i langt højere grad er opfundet af Paulus end af Jesus.
Muslimer betragter Koranen som Guds sidste ord, hvor han korrigerer nogle af de fejl, der pga. mennesker er opstået i de "tidligere ord" dvs. Det Gamle og Det Nye Testamente.
Her fortæller Gud en ret overraskende ting:
al-An'am, 145 Sig: »I det, der er blevet mig åbenbaret, finder jeg
intet, der er forbudt for nogen at spise, bortset fra
selvdøde dyr, blod, der er flydt ud og svinekød; for det
er urent - samt noget gudløst, hvorover et andet navn
end Guds er udtalt.« Bliver nogen imidlertid tvunget,
uden at begære det og uden at ville begå en overtrædelse; - din Herre er tilgivende og barmhjertig.
al-An'am, 146 Vi har forbudt dem, der er jøder, at spise alt med kløer samt fedtet på stort kvæg og småt kvæg, bortset fra
det fedt, der sidder på ryggen, omkring indvoldene og
mellem knoglerne. Dette gav Vi dem til gengæld for
deres oprørskhed. Vi siger sandheden.
(Koranen)
Med andre ord: Forbudet mod harer, kameler og oksefedt gælder kun for jøder. Det var en straf for jødernes oprørskhed, og Gud er i virkeligheden ligeglad med alle de komplicerede forbud. Jøderne levede 40 år i ørkenen, hvor fødevarerne var begrænsede, og det har naturligvis været ekstra hårdt, når de ikke måtte spise kameler og harer.
Kan det virkelig tænkes, at Gud har givet nogle forbud, som han ikke mener alvorligt? Ja, det kan det faktisk:
|
Ezekiel 20,23 Derfor løftede jeg min hånd i ørkenen og svor, at jeg ville sprede dem blandt folkene og strø dem ud i landene,
Ezekiel 20,24 fordi de ikke havde holdt mine bud, men havde forkastet mine love og vanhelliget mine sabbatter; deres øjne hang ved fædrenes møgguder.«
Ezekiel 20,25 Så gav jeg dem love, som ikke var gode, og bud, som de ikke kunne bevare livet ved;
Ezekiel 20,26 jeg gjorde dem urene ved deres gaver, når de ofrede alt det, der kom først ud af moderlivet. Så kunne jeg slå dem med rædsel, for at de skulle forstå, at jeg er Herren.
Konklusion: Værs'god og spis.
